I det seneste indlæg her på bloggen skrev jeg lidt om, hvor skønt det er, at pigerne i Soiyas Kvinders pigegrupper har fået lysten og modet til at gå i skole. Og hvordan to konkrete piger Asmita og Renuka, med støtte fra deres nye gruppe og et økonomisk skub fra to danske teenagepiger og deres venner i Danmark, har kunne fortsætte deres uddannelse.
Her kommer så endnu en lille solstrålehistorie fra Asmitas og Renukas pigegruppe. I gruppen går pigerne Asha, Asha og Punam, de er alle tre droppet ud af 10. klasse og havde fået at vide, at de ikke kunne få lov at gå om på deres gamle skole. I stedet skulle de gå på et ”institute,” et særligt sted, hvor man så får undervisning, og som koster en hel del penge.
Det lød jo helt skørt og virkelig uretfærdigt, da det næsten altid er de fattige, der dropper ud eller dumper, og det ville jo så selvfølgelig gøre det ret umuligt for Asha og Asha og Punam og alle de andre piger i pigegrupperne at fortsætte deres uddannelse.
Heldigvis, havde jeg under besøget en nepalesisk ven og tidligere medarbejder i Soiyas Kvinder med, og hun sagde ”aj, det tror jeg altså ikke er rigtigt. Det synes jeg, at du, Rati (medarbejder) skal tjekke op på.” Her skal det tilføjes, at jeg jo ofte synes, at regler og love lyder absurde, så jeg må indrømme, at jeg bare havde tænkte ”åh nej endnu en idiotisk regel.” Så det var skønt med en lokal med kritisk sans, som kunne sige ”kan det passe?”
Foto: Elena Hamal
Det kunne det så faktisk ikke! Rati tjekkede med Dinanath Aryal skoleleder på Bhawani skole, som straks sagde ”nej nej, bestemt ikke. Det har de her piger HELT misforstået. Man kan sagtens gå om, og man skal faktisk ikke længere betale ‘admission’ når man går om!”
Om pigerne har misforstået lærerens ord, eller om de er blevet bevidst fejlinformeret, fordi Instituttet har haft en eller anden ubehagelig økonomisk aftale med nogen i skolesystemet, vil jeg lade stå åbent. Faktum er, hurra hurra, at de af vores piger, som er dumpet 10. klasse, eller som gik ud lige inden eksamen, fordi de var bange for at dumpe (!!) kan tage hinanden i hånden og sige ”vi prøver igen – sammen!”
Det er ikke gratis, bare fordi man slipper for admission udgifter, der er masser af andre “fees” som skolen tager, for at dække de udgifter, som staten ikke dækker (så meget for gratis skolegang…), men det går det alt andet lige lidt lettere at komme i gang.
Et læsekursus til SWOs piger
Udover viden om egne rettigheder, så har pigerne også brug for at få forbedret deres faglighed. Mange fattige nepalesiske børn får ikke lært at læse ordentligt i de små klasser, og det forhindrer dem, naturligt nok, i at følge med i de større klasser.
Så det er ikke nok at sige: ”vi skal have de piger tilbage i skolen,” vi er også nød til at sige ”hvad skal de kunne for at kunne følge med?” Derfor sidder SWOs nye juniormedarbejder Elena Hamal nu og øver enkle tekster med Asha, Asha og Punam, og de andre piger, som gerne vil starte i skole igen, når det nye semester går i gang i slutningen af april.
Forældrenes støtte
Da jeg mødte pigerne i Kathmandu i maj 2019, var de fleste stadig ikke klar til at igen at sætte sig på skolebænken, men det er de nu, trods dårlige oplevelser med lærerne. Det har både fællesskabets og læsetræningen æren for.
Udover meget mangelfulde læsefærdigheder har Asha også et andet problem: Hendes far synes ikke, det er en god ide, at hun skal tilbage på skolebænken. Nu var hun jo stoppet, så hvorfor gøre mere ud af det? Heldigvis har SWO lovet hende, at de nok skal overtale hendes far. De, som har læste indlægget om Renuka, kan nok huske, at her var der også brug for overtalelse. I det hele taget, så er forældrenes opbakning selvfølgelig et vigtigt aspekt i det at starte skolen igen. Mit indtryk er, at mange forældre er kede af, at deres børn stopper, selvom de har svært ved at betale, men at det er svært at overskue udgiften, når pigerne først er stoppet og ønsker at starte igen.
De vil gerne!
Det er skønt at se, hvordan pigerne, med den rette støtte i form af grupper, læsehjælp, rådgivning af forældre, viden om egne rettigheder og i nogle tilfælde et økonomisk skub får mod til at vende tilbage til skolen. Vi krydser fingre for dem og glæder os til at følge med i deres nye liv.
Baggrund:
I 2019 fik Soiyas Kvinder et 1-årigt grant fra den amerikanske NGO ”Girls First Fund” til et projekt, som skal forhindre børne- og teenageægteskaber (“early unions”).
Projektet fokuserer meget på uddannelse, da al forskning viser, at uddannelse udskyder alderen for indgåelse af ægteskab, første barns fødsel og antallet, og øger de pågældende kvinders indkomst, og hermed deres muligheder for at skabe velstand og tryghed for sig selv og deres familier.
Flyver man helt op i helikopteren, er sådan en forbedring med til at øge et lands bruttonationalprodukt (= velstand) betragteligt. Så der er masser af god fornuft i at støtte pigers uddannelse, sådan som SWO gør.
SWO har blandt andet dannet fire pigegrupper, som arbejder med teater, menneskerettigheder, reproduktiv sundhed og med at mobilisere pigernes lyst til at læse og uddanne sig.
SWO har også gjort et stort arbejde for at vinde forældrenes tillid og forklare dem, hvorfor uddannelse er bedre tidlige ægteskaber, og de arbejder med religiøse ledere i området, for at få dem til at tale imod børneægteskaber.
Skoleliv i Nepal fungerer lige nu som frivillige rådgivere. Vi har desuden støttet projektet med en pædagogpraktikant og økonomisk hjælp til de piger, som har særligt brug for det.
Skoleliv i Nepal 