Så er starten gået for næste kapitel i fortællingen om vores arbejde med skolerne i Devdaha. Denne gang skal vi arbejde med seks skoler. Tre fra forrige projekt og tre nye. De tre nye hedder Shree Sita Mabi, Shree Janata Mabi og Shree Kerwani Mabi. De har alle elever op til 10. klasse. Vores første indtryk er, at skolerne på mange måder er meget ens: De kæmper med konkurrencen fra de private skoler, de skal undervise de fattigste elever, de har for få ressourcer og lærerne er ikke altid nemme at motivere og engagere. OG de er også alle sammen topmotiverede for at være med i projektet. SELVOM det ikke handler om at få flere materialer eller andre fysiske hjælpemidler.
Forskellige udfordringer
Skolerne er også forskellige. På Sitamabi, som ligger lidt længere væk fra hovedvejen, er der rigtig mange børn i klasserne 50-80 stykker og de mangler virkelig lokaler og lærere. Til gengæld har en skoleleder, som virker rigtig dygtig og engageret. “Jeg sørger for at kende mit lokalområde. Det er vigtigt at have en god kontakt til forældrene, så vi kan samabejde. Det er også vigtigt for mig at vide, hvilke problemer de står med, så vi bedst muligt kan støtte børnene,” sagde han klogt.
På Kerwani mabi havde de også 11. og 12. klasse og et “agriculture” spor. Der var fiskedam og forsøgsmarker og ledelsen var meget engageret i denne del af skolen og ville meget gerne være med, hvis vi i fremtiden laver mere “Skolehave som læringsrum”
“40% af eleverne i overbygningen er fagligt svage,” fortalte Kerwani’s skoleleder, der også gav udtryk for, at det var frustrerende og svært at motivere lærerne. Lærerne får træning men det er så som så med implementeringen: “De har deres egne private problemer, så det er svært at få dem til at give nok til skolen. Der er også nogen, ældre lærere, som har svært ved at tage nye ting ind,” blev der blandt andet sagt. Skolen har indført fagkomiteer for lærerne, så de kan styrke hinanden, men deres oplevelse er, at det ikke virker: “Lærerne er generte overfor at vise hinanden, hvis der er noget de ikke kan,” forklarede skoleleder Durga Sharma. Han understregede også, at de gerne vil skabe bedre relationer mellem elever og lærere.
På Janata Mabi har de både en linje som bruger nepali som undervisningssprog (“Nepali medium”) og en som bruger engelsk (“English medium”). Billedet til venstre er fra “Nepali medium” og taler sit tydelige sprog om skolens prioriteringer. Det er et generelt diskussionsemne, om det er en god ide at bruge engelsk, som undervisningssprog. Det mest brugte argument er at “det gør de private skoler og det vil forældrene have”. Modargumenterne er, at lærernes engelsk ofte er dårligt, og at de ikke formår at lære eleverne engelsk på et bare nogenlunde niveau, og at det derfor er en stor hindring for læring, at bruge engelsk som undervisningssprog.
Nu skal der stemples ind
Som et udtryk for, at vi ikke er de eneste som har opdaget, at lærernes indsats er en væsentlig del af problemet med skolernes kvalitet, har alle skoler nu fået en “indstemplingsanordning,” hvor alle lærere skal melde sig med et tommelfingertryk på kontoret hver morgen. Det er selvfølgelig rigtig godt, at kommunen ønsker at gøre noget ved kulturen på skolerne, men vi håber at kunne tilbyde noget, som er lidt mere motiverende end “indstempling”. Dels så sidder boksen på kontoret/lærerværelset, og der bruger lærerne allerede en del af den tid de burde være i klasserne…derudover, som en forældrerepræsentant på Janata mabi klogt sagde “der er nogen lærere, som kommer til tiden og går lige til deres klasse, men ikke laver noget der. Mens andre måske kommer lidt for sent men til gengæld er engagerede og yder noget. Så er det altså bedre med de sidste.”
Årsdag på Gyanjoti school
Vi var inviteret til årsdag på Gyanjoti school, som deltog i vores første Quality education år og som også er med i vores mini-computerprojekt og som har modtaget støtte til at udbedre vandskader, som fuldstændig havde ødelagt gulvet i flere lokaler.
Skolen havde blandt andet lavet det fineste lille Education Fair i dagens anledning. Derudover var der underholdning på scenen af forskellige klasser, uddeling af flidspræmier og taler af blandt andet borgmesteren og undertegnede 🙂 Der var en del forældre til stede i dagens anledning, det var rart at se.
Den lokale wardformand (nyvalgt efter det nye decentrale system, som er ved at være på plads) deltog under hele arrangementet.
Modtagere af flidspræmie: kladdehæfter og masser af rød farve. 
Menuka og undertegnede fik også en fin tak for samarbejdet i form af et “Certificate of Appreciation”
Det bliver spændende at komme i gang med projektet, som skal engagere og motivere alle skolernes hovedinteressenter, altså forældre, ledelse, kommune, lærere og elever. Jeg er rigtig glad for, at vi har brugt et år på at få erfaringer og øve os. Særligt Menuka, som er projektleder, har lært utrolig meget, og er blevet meget mere sikker på sig selv og på, hvad det er de skal: Nemlig fokusere på kvalitet, turde tale om, at den mangler, og måske allervigtigst hun kan nu se vigtigheden af at inddrage forældre og elever, hvis projektet skal lykkes!
Quality Education ll kører frem til december 2022 på 6 skoler i Devdaha kommune. Interventionen er blevet til med midler fra CISU’s Civilsamfundspulje.
Skoleliv i Nepal 