Frugtposer til Tranum

For et par uger siden var Sara Kruse Cox og jeg på besøg i Tranum i Nordjylland. Her spillede vi vores uretfærdige Nepalspil med 5. og 6. klasse i skolehaven på den lille hyggelige skole i Tranum, lavede kikærtesnack med børnene og fortalte om uddannelse, fattigdom og sundhed i Nepal.

På jagt efter gurkemeje

Efter den første eftermiddag i selskab med 5. klasse måtte vi forbi Daglig Brugsen efter gurkemeje (man kan ikke lave nepalesisk mad uden det gule pulver). Der mødte jeg brugsuddeleren Else, som stod i butikken og fejrede 10-års jubilæum for en af medarbejderne med kaffe og kage til kunderne. Efter at have snakket lidt om hendes superfine butik (masser af økologi), dukkede Inge Lis Dissing, som vi skulle overnatte hos, op. Inge Lis, som er økologisk landmand og frivillig konsulent i Skoleliv i Nepal, er stort set nabo til Brugsen og har desuden været med til at starte skolehaverne på Tranum skole sammen med sin mand Aage.

Frugtposer og stor tak til Else!

Inge Lis og jeg fortalte Else om formålet med vores besøg, og jeg kom i tanke om, at hun måske kunne være interesseret i at sælge vores frugtposer, som vi også havde med, sammen med alle grøntsagerne, kikærterne og skoleuniformerne. Poserne er økologiske og designet af Susan Liebe (populær keramiker), og de sælger rigtig fint. Inge Lis har så efterfølgende vist poserne frem, og dem vil Else da gerne sælge, og næ nej, det skal Brugsen da ikke tjene på! Mon det ku ske i København?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s