R for Rati og for Rabarber

I juni måned havde Skoleliv i Nepal besøg af Rati Parajuli, som er projektleder for vores skole- og skolehaveorienterede projekter i Nepal. Udover et meget vellykket program, var det en skøn oplevelse. Det er fascinerende at se Danmark og dansk kultur med andres øjne, men mest af alt så er det fantastisk, så meget det løfter et samarbejde, at arbejde tæt sammen i en måned og pludselig kender hinandens baggrund begge veje. Jeg tror engang MS har kaldt det “omvendte kulturmøder,” jeg synes ikke der var noget, der var “omvendt”. Men jeg kan se, at jo flere partnerrepræsentanter Skoleliv i Nepal har på besøg, jo bedre bliver samarbejdet i det daglige.

20160617_144523.jpg

Rati kom for at deltage i fire asiatiske kulturfestivaler i hhv. København, Århus, Aalborg og Odense. Hun skulle fortælle om Skolelivs arbejde i Nepal, som hun jo kender alle dele af på nærmeste hold. Udover festivalerne var Rati også i praktik i Københavns Skolehaver, hvor hun fulgte en af havens undervisere fire dage om ugen.

IMG_3129

På egen hånd i København

Den første dag fulgte jeg (Anne Mette), Rati til Skolehaverne med toget, men herefter insisterede hun på at tage afsted selv. Hun blev udstyret med en lånt pigecykel fra en af mine drenges klassekammerater, et rejsekort og en mobiltelefon, og så drog hun ellers afsted med toget. Som nogle af jer sikkert ved, så er der stort set ikke tog i Nepal, så det var en ny oplevelse.

20160620_08201220160623_130932Københavns Skolehaver på Bispebjergbakke er over 100 år gamle og et ret vidunderligt sted, hvor 30 danske skoleklasser hvert år har mulighed for at komme med deres lærer en gang om ugen over et par måneder. Så, luge, vande og se deres grøntsager vokse op. Lære om bier og høns, spise rabarber og hyldeblomstpandekager. Rati blev lige som eleverne vældigt inspireret.

IMG_3113

IMG_3116“De smider ikke noget væk her. Alt bliver komposteret. Det skal jeg hjem og lære eleverne,” var en af Ratis refleksioner. Hun synes også, at det var godt, at eleverne lærte om høns, ved at røre ved en rigtig høne. “Det kan børnene i Nepal også lære noget af, selvom de har høns hjemme,” sagde hun, og vi fik en lang snak om, hvorvidt vi kan flytte vores hønsehus i Nepal ind i skolehaven.

En plan for en hel måned!
En anden ting, som var fascinerende, var planlægningen. Hannah, som Rati fulgte, havde en plan for hver dag – en måned ud i tiden! Det synes Rati var længe, men også rigtig smart. I Nepal er der ikke den store planlægning i skolen, og selvom vi ofte snakker om planlægning med Rati og hendes kollegaer, så er det jo en del bedre at se i praksis, hvor rart det er  med en plan!

Selvom de børn vi arbejder med i Nepal jo kommer fra landet, så mente Rati også godt, de kunne lære noget af et forløb, hvor de skal passe planterne, luge og vande. Sprogbarrieren var den største udfordring i skolehaverne , og en anden gang, så vil vi nok prioritere børn fra 5.-6. klasse, som kunne tale mere engelsk. Men selv de mindre børn synes det var sjovt med en nepalesisk gæst!

IMG_3097

Rati besøgte også en skole, som havde mobile skolehaver. Det var på Mølleskolen i Ry, hvor Rati sammen med Anne Mette og Sara fra Skolelivs bestyrelse spillede det uretfærdige Nepalspil med skolens anden klasser. Spillet er også en del det samme formidlingsprojekt, som den asiatiske kulturfestival (begge dele i øvrigt finansieret af Danidas formidlingspulje). Ulla Skovbsbøl har skrevet en fin lille artikel, som optakt til besøget, som kan læses her.

20160616_152145Rati, Anne Mette og Sara fortalte børnene om, hvordan det er at være skolebarn i Nepal, de fik lov at prøve nogle nepalesiske skoleuniformer, kikke i nepalesiske skolebøger og ikke mindst se og smage nepalesisk skolemad. Stort set alle børnene syntes, at Ratis chana-buja var lækkert 🙂20160616_145240Det uretfærdige Nepalspil var også en succes. Der var en lille pige, som blev så grebet af det, at hun græd lidt, da hun dumpede til eksamen 🙂

Rati og lærerene i 2. klasse på Mølleskolen har nu aftalt, at klassen skal være venskabsklasse med dette års 3. klasser på Bhawanipurskole i Nepal. Det var et rigtig fint udgangspunkt, at Rati har mødt begge klasser, og derfor bedre kan formidle kontakten.

Indisk mad og dansende sikher

De fire asiatiske kulturfestivaler var også en stor succes. Rati stod hver gang tidligt op og lave chana-buja (stegte kikærter med puffede ris), som blev serveret for festivalens gæster assisteret af forskellige bestyrelsesmedlemmer og frivillige. Skoleliv i Nepal havde en skøn stand hvor vi delte smagsprøver ud, viste skoleuniformer frem, lod børn kikke i skolebøger og røre ved klassiske nepalesiske skolemadsingredienser. Der var også postere og banner med info om vores arbejde. Vi, dvs. bestyrelsen, havde flere herboende nepalesiske frivillige, som hjalp til, og det fungerede rigtig godt.

Standen gav os alle muligheder for at give de besøgende en ægte nepalesisk sanseoplevelse, og vores unge nepalesere gjorde, hvad de kunne for at fortælle til!

Vi havde også en mini-skattejagt i teltet med tilhørende sansekasse i “gæt en grøntsag” stil. Det var også både sjovt og populært.

20160624_131127Vi fik også snakket med nepalesere rundt om i Danmark. Dette par på Fyn var meget interesserede i at være med til at holde en nepalmiddag med Skoleliv.

20160622_210727

Uro i klassen
Rati havde faktisk også sine egne bekendte. I februar var hun tolk for Nanna, Carolina og Sofie, som var praktikanter fra Zahle seminarium, på Bhawanipur skole i Nepal, og som lavede skolehaver med børnene. Vi mødtes med dem et par gange, og fik udvekslet erfaringer fra deres ophold i Nepal og Ratis ophold her. Desværre nåede Rati ikke ud på en dansk skole, så hun kender mest danske børn fra uderummet, hvor der jo er højt til loftet og masser af energi, og hvor man må larme lidt mere og ikke skal sidde stille. Larm og uro var ellers fælles træk, som de tre unge lærerstuderende (nu færdiguddannede) kunne se både i Danmark og Nepal, og som de arbejdede en del med, da de var afsted.

Et fortryllet sommerhus i Dokkedal
Rati havde forestillet sig, at danske huse var meget avancerede at se på, noget med glas og stål og masser af etager. I virkeligheden var de, som hun sagde helt almindelige udenpå, men så var der bare ALT indeni. Vi overnattede blandt andet i et ret skønt miniature sommerhus i Dokkedal nær Aalborg, og fik snakket meget om, hvad et sommerhus er, og ikke mindst hvor de ligger (fx. ved havet, som det her!). “Når man ser det udefra, så tænker man, det ligner et hus hjemme, men når man så kommer ind, så er der alt, og i Nepal er der ingenting,” det pågældende sommerhus var nu også for Anne Mette noget nær en trylleæske.

Når pumpen bliver stjålet
Danmark var en kæmpe oplevelse for Rati, som aldrig før har været udenfor Nepal og faktisk også kun ganske få gange i Katmandu. Et spændende møde for alle de danskere, som Rati var med til at fortælle om Nepal, og også et stort boost til Skolelivs arbejde i Nepal. Det er helt uvurderligt at bruge så meget tid sammen, og at have fået så mange nye fælles referencerammer. Da pumpen i læringscentret blev stjålet en måned efter Ratis besøg, kunne jeg skrive “ja det er rigtig øv, men kan du huske: I Københavns Skolehaver har de også problemer med tyveri,” og så forstår vi hinanden.

Den slags referencer er guld værd. Det var selvfølgelig også virkelig heldigt, at Rati er en superselvstændig person, som også fysisk går foran, selvom hun er ny et sted. Og jeg har klart en følelse af, at besøget også har gavnet hendes arbejde i Nepal. I hvert fald har hun været endnu mere initiativrig og selvstændig end før. Det er jo bare dejligt.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s