Lækre præmier, æbleskiver og hygge for Nepal

Skoleliv i Nepal afholder årets hyggeligste julebanko torsdag d. 6. december kl. 18.00 i Solbakken Kollegiets lokaler lige ved Ny Carlsberg Station. Her kan du vinde store præmier og samtidig hjælpe os med at samle ind til et godt formål.
Julen handler nemlig om at sprede glæde – for dem vi holder af, og dem, der har brug for vores hjælp. Aftenen byder på banko, auktion, sandwiches, samt glögg og æbleskiver, og hele overskuddet går ubeskåret til sund skolemad til fattige skolebørn i Nepal.

Pris:

Vi har desværre udsolgt!

NB! Du kan også købe billetter ved at indbetale til Skoleliv i Nepals bankkonto eller via Billetto. Hvis du vælger bankoverførsel, så er det vigtigt, at du skriver 1. Hvor mange billetter du betaler for og 2. dit telefonnummer. Din kvittering er din billet til arrangementet, som du gerne må medbringe elektronisk.

Hvad inkluderer min billet?

Din billet giver dig adgang til julebanko + 2 banko-plader + en sandwich*
*Der vil være et udvalg af sandwiches med og uden kød.

Plan for arrangementet:

18.00 – 18.30:
Vi byder velkommen, der uddeles plader og sandwiches, og der vil være mulighed for at købe ekstra plader, lidt drikkevarer, samt glögg og æbleskiver. Anne Mette Nordfalk fra Skoleliv i Nepal giver en kort introduktion til foreningen og de projekter, du støtter.

Kl. 18.30 – 20.00:
Vi spiller banko, hvor du kan vinde en masse forskellige præmier, der sponsoreres af rare københavnske butikker og forretninger med store julehjerter. Vi poster løbende nye præmier her på Facebook.

kl. 20.00 – 21.00:
Aftenen afsluttes med lotteri og en auktion, hvor du kan byde på en masse forskellige oplevelser og andre lækre sager. Blandt andet et ophold fra rejsesitet Take Offer og meget mere.

Vi afslutter aftenen omkring kl. 21.00.