Af Karen Schrøder Haagensen
Forestil dig, at dit frivillige arbejde giver dig muligheden for at være med til at starte noget nyt. Diskutere. Idéudvikle. Drømme. Min rejse som frivillig startede i foråret 2021, hvor jeg var med i det interkulturelle projekt, Global Girls, der skabte dialog om pigeliv mellem pigegrupper i hhv. Danmark og Nepal. Jeg følte et ansvar og en iver efter at projektet skulle lykkes – og et ønske om at være noget for nogen. Kommunikationen var online via videoer og det sociale medie, TikTok. Derigennem de danske og nepalesiske piger indtryk af hinanden, omgivelser, påklædning, brug af sociale medier mm. Vi kunne også skrive til de andre frivillige gruppekoordinatorer, om de spørgsmål pigerne måtte have til hinanden.
Når alle vil en det bedste
Da jeg havde afsluttet forløbet med min pigegruppe, fik jeg mulighed for at deltage i et nyt ungdomsprojekt som har til formål at give marginaliserede unge i Nepal til at troen på sig selv til at være aktive medborgere. For mig var muligheden oplagt. Jeg var på daværende tidspunkt lige dimitteret som bachelor, og havde planlagt en studiepause med arbejde inden jeg ville påbegynde en kandidat. Dette skulle vise sig at komme til min fordel, da jeg herigennem fik muligheden for at rejse til Nepal som frivillig, for at danne mig mit eget indtryk af Nepal og projektet. På den måde ville arbejdet som frivillig blive lettere at udføre fra Danmark.
Jeg rejste i tre uger, hvor den første del af mit ophold i Nepal var i selskab med Caroline, der også var frivillig i Global Girls og nu deltager i et lignende projekt, men et andet nepalesisk distrikt. Det var enormt rart at dele de mange nye indtryk med en person hjemmefra. Hver eneste dag havde vi et program, hvor de frivillige samt projektlederen i vores samarbejdsorganisation tog sig af os. Jeg blev introduceret til mange seje og betydningsfulde mennesker, der samarbejder med Skoleliv i Nepal. På den måde var rejsen enormt relationsskabende, da jeg nu forstod, hvor mange, Skoleliv i Nepal egentlig samarbejder med. Jeg nød virkelig at rejse på denne måde, og følte mig meget hurtigt meget tryg i de nye omgivelser. Jeg opdagede straks, at alle kun vil én og hinanden det bedste. Denne medmenneskelighed var noget af den største oplevelse. Et lokalsamfund, hvor alle hjælper alle, er kun noget i kraft af medmenneskelighed og omsorg for hinanden.
Pigegrupper i virkeligheden
Ikke mindst mødte jeg de nepalesiske Global Girls på mit besøg i Devdaha, hvor jeg besøgte seks pigegrupper fordelt på hver deres skoler. Vi havde planlagt en interaktiv videoworkshop, som tog udgangspunkt i Global Girls-formatet. Vi introducerede os selv, hvorefter vi arrangerede en leg. Dette blev fulgt af en Q&A, hvor pigerne og jeg skiftedes til at stille spørgsmål til hinanden, om til hinanden, vores lande og kultur.
Vi fik nogle gode snakke, da de var enormt nysgerrige og reflekterede. De spurgte eksempelvis, hvilken kaste jeg hørte til, og om man i Danmark heller ikke må gå i køkkenet, når man har menstruation. Ud fra mit svar, spurgte jeg ind til deres tanker om menstruation, og på den måde fik vi skabt et grundlag for en rigtig god dialog. Videoworkshoppen havde vi inddelt i tre temaer: forskelle og ligheder ved hhv. Danmark og Nepal; yndlingsfag i skolen samt festivaler i Nepal, da der lige havde været den hinduistiske festival, Holi.
Det var meget værdifuldt for mig at møde pigerne i virkeligheden. Under hele projektet har jeg vidst, at der var nogle nepalesiske grupper, men det føltes så langt væk – et sted vi kun fortalte vores danske pigegrupper om. Selvom teknologi er et godt værktøj til kommunikation, vil det aldrig kunne erstatte det fysiske møde, da øjenkontakt, kropssprog og omgivelser alt sammen skaber essensen af mødet. Én af pigerne fortalte mig, at da hun dagen inden havde fået at vide, at jeg skulle besøge hendes skole, havde hun haft svært ved at sove om natten af bare spænding! Mødet gav mig også en særlig mulighed for at se pigernes interaktion med hinanden og de frivillige, da de på dette punkt var meget forskellige. Nogle grupper var en smule generte og tilbageholdende, mens andre grupper var meget udadvendte. De supplerede og støttede hinanden i at stille spørgsmål, deltage og udvise nysgerrighed. Mit indtryk var, at skoleledelsen og personalet disse steder også udviste interesse for pigerne og projektet, hvilket jeg forestiller må have en positiv indflydelse på pigernes selvsikkerhed og nysgerrighed.
Klædt på til at være frivillig
Efter mødet med pigerne kan jeg virkelig forstå, hvordan de nu er blevet mere selvsikre i at tale foran andre. De føler sig mere oplyste omkring deres rettigheder, og har fået evnen til at se deres liv fra flere synsvinkler. Dette har givet mig en større mening med, hvorfor jeg er frivillig i Skoleliv i Nepal. De nepalesiske frivillige, som lægger så meget tid og energi i projektet har tilmed inspireret mig enormt meget. Efter rejsen til Nepal føler jeg mig i højere grad motiveret, investeret og klædt på til at varetage mit frivillige arbejde i Skoleliv i Nepal, da jeg nu kan bidrage med mit kendskab til omgivelserne, målgrupperne og relationerne. At rejse på denne måde er enestående, og jeg er overbevist om, at jeg har oplevet meget, jeg ikke ville have oplevet som turist.
Fakta om Global Girls:
Projektet Global Girls involverede ca. 20 frivillige i hhv. Danmark og Nepal. De frivillige var delt i teams og hvert team havde ansvaret for en pigegruppe i alderen 11-13 år.
Grupper og frivillige kommunikerede ved at sende videoer til hinanden, som de selv havde lavet. Projektets formål var at skabe forståelse og viden omkring social ulighed, og solidaritet og fællesskabsfølelse gennem det virtuelle interkulturelle møde.
Du kan se filmene på www.global-girls.org
Skoleliv i Nepal 