Engagementsprojektet Global Girls

Unge frivillige i Danmark og Nepal

For nyligt gik Skoleliv i Nepal og Soiya Women’s Organization om bord i en helt ny og spændende udfordring: Global Girls, som er et nyt 1-årige engagementsprojekt gennem CISU (Civilsamfund i Udvikling), og som skal binde formidling i Danmark og socialt arbejde i Nepal tættere sammen og skabe en platform, hvor vi kan støtte unge i Danmark og Nepal i at arbejde sammen for social forandring. 

Vi har ikke billeder, som beskriver det vi nu skal i gang med. I må selv forestille jer en online udgave af det I ser 🙂

Frivillige og pigegrupper

Projektet har to niveauer. Først og fremmest skal vi engagere 20 unge frivillige i Danmark og Nepal. De frivillige i Danmark skal i første omgang ud på 10 fritidsklubber, som har piger i alderen 11 – 13 år, der har lyst til at blive klogere på, hvad det vil sige at være pige i Nepal, lære at lave video på mobilen og dele film om sig selv og deres dagligdag med piger i Nepal. I Nepal møder de frivillige pigerne på de skoler, som Skoleliv i Nepal og Soiya Women’s Organisation arbejder med (der er ikke fritidsklubber i Devdaha).

 De frivillige bliver delt op i teams, får ansvaret for en pigegruppe og skal hjælpe dem med at filme, diskutere de film de får fra pigegrupperne i Nepal og i det hele taget støtte op om at pigerne får reflekteret over det at være pige og over, hvordan social uretfærdighed konkret ser ud. Men før de gør det, skal de selvfølgelig lære en hel masse om, hvordan man laver videoredigering, hvordan man mobiliserer unge, hvordan international udvikling og fattigdom ser ud i Nepal, og hvordan den kan formidles til pigerne.

Det er jo en ordentlig mundfuld, men vi har heldigvis masser af erfaring med mange af emnerne og har dygtige folk til at hjælpe med resten. Blandt andet har vi lavet et samarbejde med firmaet Lommefilm, som er specialister i at lære unge at lave film på mobilen.

Pigegrupper og Tiktok

Pigegrupperne skal køre i tre måneder i Danmark og Nepal. Gennem projektperioden laver pigerne dans på TikTok, og videofilm og redigering, som de deler med hinanden med hjælp fra de frivillige. De film, som pigerne producerer, skal vi præsentere på en række events både små events, som pigerne selv laver og store nationale events som Ungdommens Folkemøde og Århus Festuge. Både pigerne og de unge bliver at altså også trænet i at planlægge og udføre events. Pigerne fra Danmark og Nepal kan nok ikke snakke særlig meget sammen (nepalesiske landsbypiger taler meget lidt engelsk), men vi tror på, at billeder og musik kan skabe en samhørighed og forståelse mellem pigerne, OG at forløbet kan give pigerne, måske særligt dem i Nepal, en stærkere fornemmelse af hvilke rettigheder man har som pige og at det blandt andet betyder, at man har ret til at vælge sin egen fremtid.

Skoleliv i Nepal har flere gange deltaget i Århus Foodfestival.

Det andet niveau er de unge frivillige selv. I Nepal har vi opstartet et nyt samarbejde med foreningen Ujyaalo Lalteen. UL er en ungdomsorganisation og de har stor erfaring med at mobilisere frivillige. Blandt andet har foreningen samlet penge ind til en ambulance, og overskuddet fra den giver nu foreningen en smule økonomi. Vores ønske for UL er, at de gennem indeværende projekt bliver mere professionelle og kommer til at tænke inklusion ind både i deres arbejde og deres strukturer. Som det er nu, så har foreningen mest højkastemedlemmer. “Alle er velkomne, vi ved faktisk ikke rigtig hvorfor vi kun har et medlem, som er dalit,” sagde bestyrelsen, da vi første gang holdt officielt møde. Det er jo en fin start at være åbne overfor andre, og vi håber, at indeværende projekt kan være det første skridt til at få flere unge fra andre sociale grupper til at melde sig. 

I Danmark er det vores store håb, at vi kan engagere 20 unge socialt orienterede unge mennesker som frivillige ledere, der har lyst og mod på at lære mere om social uretfærdighed og til at formidle det videre til deres pigegruppe og til at dele deres engagement og alle de mange oplevelser med interkulturel og ‘inter-social’  kommunikation, som projekter kommer til at være propfyldt med, med hinanden og os! Også i Danmark håber vi, at vi kan tiltrække unge fra forskellige sociale lag, og geografisk forsøger vi at sprede projektet ud, så der både er unge fra Aalborg, Aarhus og København.

Socialt engagement, som starter på nettet

Ofte starter socialt engagement med en udlandsrejse. Halvden af Skoleliv i Nepals bestyrelse er for eksempel tidligere praktikanter, som har været i Devdaha i praktik. Vi håber, at Global Girls projektet kan vende den process på hovedet, så de unge starter med at engagere sig gennem projektet og den online kontakt til Nepal. På langt sigt, så er det vores håb, at nogle af de unge fortsætter og skaber deres egne projekter sammen med Ujyaalo Laalteen med Skoleliv i Nepal som støtte og rådgivning. 

Indtil videre er vi vildt glade for det spirende samarbejde med Ujyaallo, som allerede har hjulpet med at identificere en projektleder, Yubaraj og sammen med ham har fundet en hel del unge, som kunne tænke sig at være med i projektet. En af udfordringerne er, at det er svært at finde så mange unge, som taler bare nogenlunde engelsk, især når de også skal have en såkaldt lavkastebaggrund. Vi klarer det benspænd ved sørge for, at alle frivilligteams har mindst en, som taler rimelig godt engelsk, og at de øvrige har et godt potentiale. Det åbner mulighed for at nogle af de unge piger, som Soiya Women’s Organisation arbejder med i sit teenageprojekt kan være med. Fx. Asmita Tharu, som vi før har skrevet om her på bloggen.

Valget af Yubaraj, som projektleder er på en måde også et kompromis. Han er nemlig både mand og højkaste (brahmin). Vi håber, at Yubaraj udover at være dygtig til engelsk og til at koordinere arbejdet og de unge, også får nogle erfaringer med inklusion af forskellige sociale grupper med sig fra projektet, som han kan bære tilbage ind i Ujyaalo Lalteen, som han er medstifter af.

De første frivillige er klar

I dag holdt vi, Sigrid (fra Fortaler.com) og Anne Mette (leder af Skoleliv i Nepal) de første samtaler med frivillige, og det var også en rigtig god oplevelse. Vi mødte to unge kvinder, som begge brænder for at gøre en forskel, og som både er nysgerrige og har masser af respekt for det at lave interkulturelt samarbejde. Det er måske en af de ting jeg personligt allerbedst kan lide ved “nutidens unge.” Jeg oplever, at de har meget lettere ved at se sig selv som en del af et globalt “vi” og har meget mere naturlig ydmyghed i forhold til andre kulturer end os, der ikke er helt så “nye” længere. Dejligt at det går den vej og også virkelig dejligt, at vi kan være med til at gøre det globale VI endnu stærkere og mere personligt med Global Girls!

Advertisement

Offentliggjort af skolemadtilnepal

Skolemad til Nepal er en lille frivillig forening, som støtter fattige børns uddannelse i det sydlige Nepal. Vores kerneaktivitet er gratis skolefrokost, men vi har også danske praktikanter, vi rejser penge til solceller på skolerne, til videreuddannelse af lærerne og forhåbentlig i fremtiden til at forbedre undervisningen med computere På foreningens vegne Anne Mette Nordfalk Forkvinde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: