I går modtog vi nogle skønne billeder af de to unge Musahar-piger Asha og Asha foran Bhawanipur Skole. Pigerne har været medlemmer af SWOs pigegruppe i et år, har lavet teater, uddannelsesplaner og fået læsetræning og til sidst et sidste skub i form af støtte til uniformer, hæfter, skrivesager og indmeldelse (det kan du læse mere om her). Asha 1 skal tilbage til den 10. klasse, hun droppede ud af for lidt over et år siden, da hendes mor Kunti blev syg, og Asha 2 har taget den modige beslutning at fortsætte i 5. klasse, selvom hun er en del ældre end sine nye klassekammerater.
Et lille skub fra CISU og en praktikant
Projektet for de unge piger startede som en anbefaling fra CISU (Civilsamfund i Udvikling), som påpegede at Soiya’s Uafhængige Kvinder, som Skoleliv i Nepal har arbejdet med siden 2013 ville have godt af at få flere samarbejdspartnere. Da vi kort efter spottede et projekt kald fra organisationen Girls First Fund, som passede perfekt til foreningen og som fokuserede på unge piger, som dropper ud af skolen og gifter sig tidligt, så var der ikke langt fra tanke til handling.
Dengang havde vi lige afsluttet arbejdet med filmen om Anjali og Vikram ,og i den forbindelse havde både SWO og vi snakket en del med de teenagepiger i landsbyen Soiya, som ikke går i skole. Gennem mange år i landsbyen er det vores erfaring, at næste skridt er tidligt ægteskab og herefter i mange tilfælde moderskab, hvorefter pigerne desværre ofte kommer alene tilbage til deres familier med deres barn, fordi forholdet er gået i stykker.
Skoleliv i Nepal supplerede projektet med en pædagogpraktikant, Sally Thrane, som var med til støtte de to unge ansatte Rati Parajuli og Ranjana Musahar gennem projektets aktiviteter. Der blev blandt andet lavet en fremtidsworkshop, øvelser omkring grænser og en masse teater. Sally var i Nepal i fem måneder og nåede også at arbejde med en af Girls First Funds andre partnere i en kort periode, og en virkelig fin podcast serie om unge og sex, som nu ligger på http://anjaliogvikram.dk.
Det sidste, som manglede for at få pigerne i gang var start kapital. I december 2019 arrangerede de to unge danske teenagere, Fiona Turnbull Nordfalk og Selina Menthu, banko i Albertslund og samlede på den måde en god sum penge ind til at støtte den økonomiske side af de nepalesiske pigers skolestart. Sidst men ikke mindst trådte familien Emmersen i Valby til med støtte til en af de piger, som vi vurderende ikke ville være i stand til at klare sig uden månedlig hjælp.
Forkvindens hjertegribende historie
Da pigegrupperne startede tilbage i foråret 2019 var en del af pigerne på ti dages bootcamp i Kathmandu. Her var Mira Bhusel dengang næsteforkvinde i SWO og Dhanmaya Gurung fra foreningens bestyrelse samt Alina Hamal, som er med i en af kvindegrupperne med som hjælpere.
Under besøget i Kathmandu fortalte Mira Bhusel sin egen hjerteskærende historie til pigerne. Da hun var helt ung var hendes største ønske at gå i skole og lære noget, men hendes far havde bebudet, at hun skulle bortgiftes, så snart hun fik sin første menstruation, så det blev hun… Da hun fortalte historien græd hele flokken! Sally interviewede efterfølgende Mira, så du kan høre hele historien her på bloggen en af de nærmeste dage.
Mira er i øvrigt også dalit, ligesom Alina og de to modige Asha’er (du kan læse om Alinas om min samtale om det at være dalit her)
Det smukke og fantastiske er så, at Mira nu får sin drøm opfyldt og igen starter i skole 🙂 Mira er i mellemtiden blevet forkvinde i SWO, og hun er derudover også forkvinde i foreningens landbrugsgruppe, da hun er en rigtig klog og energisk ung kvinde.
Miras engagement i projektet har givet hende mod til at pakke sine gamle drømme ud af kufferten igen og komme tilbage på skolebænken i en alder af ca. 30 år.
En lokal skoleleder fra vores en af vores madskoler Dinanath Aryal, hjalp Mira ved at ringe og presse en kollega på en nærliggende privatskole til at tage Mira ind billigt og som selvstuderende i 10. klasse. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at Mira kan klare skole, moderskab og livet som økologisk farmer, men det er skønt, at hun har fået chancen og fantastisk, at hun tør!
Uddannelse er noget man taler om
I alt er ni piger fra de fire grupper startet i skole igen. Selvom de sidste år meget bestemt sagde, at det var de ikke interesserede i. Et år med teater, fremtidsworkshop, men først og fremmest med et nyt fællesskab og et nyt fokus på uddannelse både i grupperne og hjemme i familien.
Det er skønt, når et langt sejt træk begynder at vise sin succes, og når man kan se, at alle de små skub er med til at give resultatet. Fra CISUs første skub, over filmen med Anjali og Vikram, til Girls First Fund, Sallys praktik, teenagebanko i Danmark og involveringen af de skoleledere, som også er med i vores Kvalitetsuddannelsesprojekt. De piger som stadig ikke ønsker uddannelse er alle piger, som har afsluttet deres uddannelse efter ganske få år og nu er 15-17 år gamle. Til dem har vi netop søgt og fået penge til et kombineret læse og sy-kursus. Tanken er, at succeskriterierne skal være individuelle, så alle piger oplever, at de kan få succes og så de kan vokse som mennesker og blive stærkere og bedre i stand til at skabe sig en tryg og god fremtid.
Næste skridt er derudover at få dokumenteret og udbredt succeserne, så de kan inspirere flere piger og gøre fortællingen til en del af SWOs DNA. En af ting, som har haft en fantastisk effekt og som begge SWOs store projekter har æren for er, at den lokale ”samtale” om vigtigheden af uddannelse er forstærket. Uddannelse er blevet noget man taler om, og bekender sig til, hvad enten man er fattig mor, far eller teenagepige eller lokal skolelærer og det er måske det allerbedste vi kan gøre for at hjælpe Nepals fattigste.
Støt vores arbejde
Alt det vi laver, er kun muligt fordi vi har nogle trofaste medlemmer og bidragydere, som støtter vores arbejde.
Har du lyst til at være med? Så kan du melde dig ind i Skoleliv i Nepal eller give et bidrag til vores arbejde her.
Skoleliv i Nepal 