En klog mor kan også blive syg

Kunti Musahar med sine mellemste børn.

De fattigste børn i Nepal går mere i skole end tidligere. I vores skoleprogrammer, ser vi flere og flere børn fra Musahar og andre meget fattige kaster, hvor enkelte børn når helt op i 10. klasse. Men det er nogle meget skrøbelige succeser, og det er hårdt at se på, hvordan korthuset så let som ingenting, kan falde sammen om ørerne på en familie.

,Kuntis historie
Her kommer historien om Kunti Musahar og hendes familie. Som er et strålende eksempel på, at succes hurtigt kan gå i vasken.
Kunti er en af de kvinder, jeg tit har skrevet om, fordi hun har succes med det meste. Hun har den bedste køkkenhave, hun sælger stiklinger sammen med naboerne, hun har succes med at dyrke løg og urter i vertikale strukturer, hun er med i vores landbrugsgruppe, og hun er altid den, man fremhæver for at pointere at flid betaler sig. Desuden er tre ud af hendes fem børn nået op i grundskolens ældste klasser. Asha går i 10. klasse, sønnen går i 9. og datteren Jamuna går i 7. klasse.
Nu er der så sket det, at Kunti er blevet syg. Hun har smerter over det hele, når hun rører sig, og hun får hjertebanken. I dette øjeblik er hun i Kathmandu for at finde ud af, hvad hun fejler.
Imens skrider korthuset hjemme hos hende. Jamuna er dumpet og må gå 7. klasse om. Det synes hun er rigtig hårdt, og nu hvor mor er syg og ikke orker at presse på, er hendes skolegang blevet meget uregelmæssig (mon hun består næste gang?). Hendes tvillingesøster Ganga er blevet hushjælp i Kathmandu og sender penge hjem. Det hjælper familien, men det lokker også en pige som Jamuna, som synes, skolen er for hårdt til at overveje at droppe skolen og gøre det samme.

Storesøster Asha er en af de allerførste piger fra kasten Musahar, som er nået 10. klasse. I 9. og 10. klasse går alle til ekstraundervisning (tuition), som man betaler for. Kunti har ikke haft råd til tuition, så Asha har måtte klare sig uden. Hun har mange gange sagt, at hun ikke kan klare skolen og nu, hvor mor er nede, er hun stoppet og rykket hen til sin moster. Der er tre måneder til 10. klasses afgangseksamen!

Hvordan det går med Kuntis eneste søn, har jeg ikke helt styr på. Jeg tænker, at han nok ender med at være den eneste fra familien, der faktisk består 10. klasse. Hvis mor da kommer hjem og kan tage tøjlerne igen. Far drikker (hans druk er taget til, det er også et parameter for, at det går ned ad bakke).

Kuntis familie klarede sig virkelig godt i forhold til så mange andre, fordi Kunti er klog, initiativrig og fremsynet. Men nu, hvor hun er syg, er det hele hastigt ved at falde fra hinanden. Vi kan jo ikke holde styr på Kuntis børn for hende. Men vi vil gerne kunne tilbyde økonomisk hjælp til familier som Kuntis, hvor børnene er godt på vej men hænger på med så tynd en tråd, at der ikke skal meget til vælte læsset. Forskellen for de allerfattigste er, at de i forvejen har så svært ved at hænge på i uddannelsessystemet. Kloge kvinder som Kunti har forstået, at vejen frem er uddannelse, men når alle omkring en trækker i andre retninger, så er det svært at presse sine børn til at blive ved. Og når sygdom så sparker økonomien og overskuddet omkuld, så kan man nemt tabe det hele på gulvet.

I den kommende tid inviterer vi jer indenfor i en af vores hjertesager nemlig historierne om børn og familier, som er kommet videre i uddannelsessystemtet, men som har brug for en hånd.
Vores mål er at oprette en fond, som disse familier kan søge til støtte for deres store børns uddannelse. Til tuition fees og til andre uddannelsesudgifter. Skriv til skolemadnepal@gmail.com, hvis du vil høre mere eller støtte et skolebarn med et fast månedligt beløb.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s