På vej mod en bedre skole

sunaogbørn.jpg“1-2-3 nu synger vi,” Suna Hiski har taget opstilling bag sin første klasse og sætter dem blidt i gang med at synge en sang for undertegnede. De er allesammen helt med og synger alvorligt og koncentreret – bare SÅ søde. Men Sunas koncentrerede og glade ansigt er alligevel det allerbedste. “hvis hun kan holde den begejstring, så skal det hele nok blive bedre,” tænker jeg glad, mens jeg filmer de små snavsede sangere.

Jeg er på besøg på Laxmi School, der som bekendt har modtaget skolemad til deres omkring 110 elever siden 2010. I de senere år har Skoleliv i Nepal også stået for forskellige typer af lærertræning på skolen. For lidt over et år siden holdt jeg en workshop i “skolehaven som læringsrum” og i foråret holdt Alexander Bæktoft, lærerpraktikant fra UCC Storkøbenhavn et kursus for lærerne med udgangspunkt i action learning tilgangen. Nu er jeg så tilbage for se, hvordan det går med det hele.

Først snakker vi på kontoret, et lille rodet rum uden skabe eller skuffer til lærernes ting og derfor fyldt med stabler af bøger og hæfter. “Joh”, de har forsøgt at gøre noget nyt. Dhanmaya, som er den eneste af skolens lærere, der kan engelsk, fortæller, at hun har opfundet sin egen udgave af legen “Frugtsalat,” hvor eleverne får et tal i stedet for. “Vi er startet med 1 – 5,” fortæller hun glad. “Nåh,” siger jeg spændt, “hvor langt er I så kommet?” (de startede i maj, og nu er vi i november…), “vi er stadig i gang med 1 – 5,” indrømmer Dhanmaya. “Er det måske, fordi I ikke lægger så mange planer? Altså når man står der onsdag morgen, så er det ligesom lettere at gøre det, man plejer?” spørger jeg og skærer ansigt og laver fagter for at demonstrere den der onsdag morgen uden plan. De griner og nikker “ja” det er sådan, det er! “Vi kender jo bogen så godt, så det er nemt,” siger Dhanmaya.

Heldigvis er det ikke helt sandt. De viser mig blandt, hvordan de har googlet og fundet en nepalesisk ABC-sang på nettet, skolen har så købt en lille usb-højtaler og nu sidder 0. og 1. klasse og ser på den lille telefonskærm og hører “kha, ka, gha” som “a, b, c” hedder på nepali. “Det, synes børnene, er meget spændende!” forklarer Suna.

hestesko-hurra.JPG

Inde i en af de andre klasser, kan jeg se, at de sidder i hestesko. Det med at ændre bordopstilling, lærte de også på Alexanders kursus, og alle var meget begejstrede for dette praktiske tiltag til at skabe mere fokus.

børneskolehaverudenbørn

Ude i skolehaven kommer der endnu en dejlig opdagelse. Først inspicerer jeg det nye drivhus, som skolen lige har opført i efterårsferien, og så bag drivhuset har de sørme lavet skolehaver til 3., 4. og 5. klasse! Eleverne er delt i små grupper og har hver deres lille stykke jord med fine rækker med grønt. Ved hvert stykke er der en gammel spand på en pind, med navne på gruppen. gruppe-have1.jpg

gruppe-have2super.JPGgruppe-have3

Første sæson i haven var foråret 2016, hvor vi startede med en kort intro til hele havekonceptet, og hvor Kristian og Peter, studerende fra Danmark hjalp til. Så fulgte en en-dagsworkshop i efteråret 2016, hvor undertegnede fik lærerne til at lave deres egen plan for, hvordan de ville arbejde i haven i deres fag, og nu i efteråret 2017 kører de selv deres skolehave som læringsrum!

allebørnogvoksne.jpg

Resten af haven er også fin, som altid. Hurra for Rita Kewat, skolens havedame, som er så god til at luge og vande og passe det hele. Jeg er rigtig glad for, at hun nu har fået et nyt drivhus. Det gamle blæste væk for cirka et år siden og først nu har vi fået råd til et nyt. Denne gang med støbt fundament. Det er Søbogaard Nepals dygtige unge økolandmand Deepakh Dhungana, som har udviklet det nye design, og som har hjulpet vores projektleder Rati Parajuli med gode råd.

new-greenhouse-wauw.jpg

rita-i-haven

Tjl sidst skal jeg lige en tur forbi køkkenet og smage dagens skolemad. Køkkenet trænger meget til at blive renoveret, det håber jeg, at vi får penge til i 2018! Maden, som i dag er chana buja trænger desuden til flere kikærter og færre puffede ris!! Det er et tovtrækkeri, som køkkendamen Bhumisara og jeg har haft i gang i flere år. Hun siger, at børnene ikke kan lide alle de kikærter, og jeg siger, at så må hun ændre mængderne gradvist, for puffede ris er ikke nærende nok.

Heldigvis var der denne gang en ekstra portion kikærter, som jeg kunne bruge til at demonstrere mængdeforholdet.

tallerken-mad.JPG

Bhawanipur – nyt køkken og ekstraundervisning

Et par dage senere er jeg på besøg på Skoleliv i Nepals anden samarbejdsskole Mahamaya Bhawani higher secondary school, hvor 250 børn hver dag får skolemad. I foråret fik skolen nyt køkken takket være Kimmie, Anna og Julie, tre superseje studerende fra Sundhed og Ernæring på Metropol. De tre samlede penge ind ved at sælge Musahar elefanter, og bagefter ryddede de det gamle køkken for bras, malede, ordnede alt i kasser og forhandlede en skøn aluminiumsbordplade på plads.

Det er første gang, jeg ser køkkenet, så jeg er ret spændt, mest på, hvad Sabitri og Laxmi, de to køkken-have damer synes. De er heldigvis virkelig begejstrede. “Det er SÅ meget nemmere end før, det er så godt!” siger Sabitri, mens hun hakker grønt til dagens ret, chole motar. Det er meget store ord fra hende!

nytkøkken.JPG

bhawanischool-pigerspiser.jpg

På Bhawani er der ikke problemer med maden, til gengæld bliver der stjålet en del grøntsager i haven. Det kan vi desværre ikke rigtig gøre så meget ved!

Lektiehjælp og ekstraundervisning

Sidste år startede vi lektiehjælp på Bhawani skole. Det har nu udviklet sig til decideret ekstraundervisning, da projektleder Rati og hendes tre unge lektiegruppeledere fandt ud af, at der er rigtig mange børn, som ikke kan læse og skrive. Faktisk kan næsten hele 4. klasse ikke læse!

Derfor havde vi et ekstrakursus i efterårsferien. Hvor vores partnerorganisation fik styr på børnenes forskellige niveauer og gik i gang med at undervise dem i mindre grupper, alt efter hvor langt de er.

børn-ekstrauv.JPG

Rati og Ranjana Musahar underviser de børn, som stadig kæmper med alfabetet. De har nu lært at sætte børnene til at arbejde i grupper. Der var langt fra ro, da jeg var der, men der blev arbejdet, og det var i grupper. Det var skønt at se, særligt fordi det har været helt umuligt tidligere.

De to sidste lektiegruppeledere Anil og Ghoma laver så almindelig lektielæsning for 5. og 6. klasse inde ved siden af. Det var en noget mere fredelig affære!

hwg-6klasse.jpghwg-6.klasse2.jpg

Banko!

Da vi skulle afholde bankoaften til fordel for skolerne hjemme i Danmark efter min hjemkomst, havde jeg også taget et bankospil med. Vi spillede med 7. klasse, og det var de rigtig gode til 🙂

bingo-drengebingo-pigerI syvende klasse er der to piger fra Musahar-kasten. Det er yderst sjældent, at dalit-piger når 7. klasse og endnu sjældnere, at de også er Musahar (helt nede i “bunden” af gruppen Dalit). Vi har derfor tilbudt de to piger, at de kan få gratis lektiehjælp, selvom de ikke går i 4. – 6. klasse. Den ene pige er datter af en af vores meget succesfulde kvinder Kunti, og jeg blev ret forbavset, da de unge lektiegruppeledere fortalte, at hun ikke kommer til lektielæsning, indtil det gik op for mig, at hun selvfølgelig opfattede det som en slags “nedgradering,” Hvem vil sidde i 5./6. klasse og få lektiehjælp sammen med dem?? hvor pinligt! Rati og jeg brugte en del tid på at forklare den unge pige, at vi er så superstolte af hende, og at hun KUN er med, fordi vi bare MÅ være sikre på, at hun består eksamen! Det så ud til at virke! Nogle gange er der heldigvis meget simple årsager til, at noget ikke virker!

På Bhawani er de holdt op med at stille bordene anderledes, ligesom de ikke har været lige så gode til at lave Skolehaven som Læringsrum. Men jeg tror på dem, og glæder mig meget til vores næste skridt mod en bedre skole. Mohan, Tara og Krishna Musahar (og en af deres søde nabo-piger) her på billedet har i hvert fald fortjent at få noget ud af skolen!

tara-krishna-mohan.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s