Det som virker – nyt fra kvindeprojektet

hele banden

I november 2016 startede vi (Skoleliv i Nepal og Soiyas Uafhængige kvinder) for alvor de nye tiltag for vores kvindegrupper, som er en del af vores bevilling fra Civilsamfundspuljen. Det kan man læse en hel masse om i forrige blogpost.

I marts 2017 drog Ingelis og Aage Dissing og undertegnede så igen til Nepal for at følge op på det arbejdet i Nepal og for at lave et fortsætterkursus for de 20 facilitatorer og de tre medarbejdere, som arbejder med og i grupperne.

De fem kvindegrupper hedder Bhawanipur, Semrana C, Semrana D, Soiya og Kerwani og der er omkring 20 kvinder i hver gruppe.

Efter planen skulle kvinderne mødes i deres gruppe  en gang om måneden for at spare op sammen og låne penge til personlige formål og til mikroentreprenørskab. Alle grupper har to lånekasser: En med egne penge – de sparer 100 rupees=8 kr om måneden  – som må udlånes til private formål, og en til forretningslån, som de har fået penge til af Medarbejdernes Honorarfond. Denne del af projektet fungerer upåklageligt.

Lån til forretning er utrolig populært, og der er kø til at tage lån. Ovenstående billede viser Rajkumari og Shova Musahar fra Kerwanigruppen. De tilhører de allerfattigste i området og har begge lånt penge til høns og ænder og til at forbedre deres hønsehuse. De to kvinder er jordløse, og er netop blevet flyttet fra et stykke jord til et andet, fordi der skulle bygges et nyt kommunekontor. De fik mursten til at bygge det nye hus (så langt så godt) men tilgengæld er der på den nye jord hvert år i regntiden store oversvømmelser. De tilhører altså de absolut mest udsatte i området, så vi er meget glade for, at de har overskud til at være aktive i deres landbogruppe.

Skønne køkkenhaver

Et andet fokuspunkt i projektet for kvinder er køkkenhaver. Kvinderne skulle mødes og støtte hinandens arbejde med køkkenhaverne en gang om ugen i en mindre undergruppe. Mange kvinder havde lavet nogle supergode køkkenhaver. Nogle af dem, som slet ingen jord har, er med hjælp fra Soiyas Uafhængige kvinder gået i gang med køkkenhaver i sække langs deres huse. En af de mest imponerende, var en kvinde, som har plantet tomater i en sæk og fået en kæmpe tomatbusk ud af det! Det er ret vildt, at der er så meget næring i jorden!

phoolmatis-vildetomater
Gauri Kawas med sine fantastiske “sack tomatoes.”

damersomdeler

Kauri med tomaterne har også en sød nabo, som hedder Mina. Hun er også med i gruppen, og de to mødes ofte og deler erfaringer. Mina har skærmet sinegrøntsager og  for høns med gamle myggenet. Hun dyrker blandt andet okra og squash, og fordi hun har været heldigere med sine planter end Kauri, har hun givet hende nogle. Fedt med kvinder, der har overskud til andre.

Nå, men altså det med at mødes en gang om ugen, det er ikke gået så godt. Nogle er mødtes hver dag, andre ret sjældent, og det har været ret frustrerende for SUKs pligtopfyldende medarbejdere og de meget motiverede facilitatorer, som siden sidste kursus har forsøgt at organisere gruppemedlemmerne.

Facilitatorkursus

keshmayaviser hvordan

På det fem dages opfølgningskursus, som Ingelis og Aage skulle holde, var en af opgaverne at følge op på organiseringen.

Derfor startede vi med at diskutere, hvordan vi kan organisere grupperne, så alle føler, at det er så vedkommende for dem at de vil prioritere at møde op. Omdrejningspunktet var således “ichha,” som betyder noget i retning af “egen interesse,” ud fra tanken om, at der ikke findes nogen i denne verden, som dukker op til frivillige møder, hvis de ikke kan se en stærk fordel i det.

Det kan de i låne-sparegrupperne, men åbenbart ikke i køkkenhaverne. Eller rettere: Nogen kan – andre ikke. For at afdække problematikken brugte vi små improviserede teaterstykker. Kvinderne i vores grupper er fantastiske skuespillere og alle vred sig af grin over Mira Bhujels imitation af projektleder Jyotsna, som kommer på besøg hos et medlem, som prøver at gemme sig. Det gode ved teater er selvfølgelig, at man kan få nogle meget ømtålelige og ret negative emner frem i lyset på en sjov måde, så ingen føler sig intimideret.

Efter en del diskussion blev det slået fast, at man skal mødes, når det giver mening, så vi besluttede at tage udgangspunkt i de månedlige låne-sparemøder og bruge dem til at tilbyde andre workshops (om køkkenhaver, dyrehold, økologi, sundhed osv) og til at give vigtige informationer.

Facilitatorerne bliver stadig opmuntret til at støtte op om køkkenhaverne og til at videregive færdigheder på nabo til nabo basis, da det har fungeret godt.

fremvisningplanche.jpg

Kurset fortsatte med en række andre temaer. Som sidst blev alle dele faciliteret af deltagerne selv i mindre grupper. En af øvelserne var, at tegne hvordan facilitatorerne så deres gruppes fortid, nutid og fremtid. Ideen er, at det skal sætte gang i tanker om fremtiden hos mennesker, som ofte er meget fokuseret på den daglige kamp for overlevelse.

En mor, en datter og en bedstemor

ingelis og bananerne

Som første gang havde kurset også praktiske elementer. Her er Ingelis ved at vise, hvordan man beskærer en bananpalme. Det viste sig at blive et af kursets mest populære elementer, og flere af facilitatorerne har siden været i gang med at vise deres gruppe, hvordan man gør.

ingelis og bananerne2.jpg

Bananer skal have en mor, en datter og en bedstemorstamme. Bedstemor bærer bananerne, mor er den næste som skal i gang med det, og datteren kommer efter hende. Det kunne vi allesammen forstå.

aagevisernogetbishnunepali

Vi var også ude og kikke på køkkenhaver og diskutere, hvordan de ser ud. Her er vi hos Bishnu Nepali, som har lidt mere have en mange af de andre, og dermed plads til at have os alle sammen på besøg.

Husholdningsregnskab

20170402_115434family expensesEn anden rigtig populær aktivitet på kurset var husholdningsregnskab. Alle skulle i grupper notere deres udgifter og indtægter som familie ned, og det gav virkelig nogle aha-oplevelser. “Guuud hvor bruger jeg mange penge!” var der flere som udbrød. Flere havde faktisk større udgifter end indtægter! “OG så har jeg slet ikke taget alle de små ting, som ikke lige er nødvendige med,” som Kunti Musahar udtrykte det.

Besøg fra Agricultural Office

gyanu-agriman

Undervejs i kurset fik vi besøg fra det lokale landbrugskontor. At linke kvinderne med de lokale offentlige støttemuligheder, der eksisterer, er også en del af vores arbejde, så det var rigtig skønt at han kom. Her taler landbrugskonsulenten med Gyanu Musahar.

Tanken er, at det jo faktisk er den nepalesiske regerings job at tage sig af sine egne borgere, og dermed er det bedste vi kan gøre for kvinderne at lære dem, hvad de har ret til fra det offentlige og hjælpe dem med at løbe samme offentlige på dørene.

IMG_3757

En anden officiel gæst var den nye kommunaldirektør, mr. Shreekrishna Nepal, som netop er kommet til kommunen fra nabodistriktet Palpa. Han virker umiddelbart, som en person som SUK kan få et godt samarbejde med. Blandt andet håber Menuka (leder af SUK) og undertegnede, at han vil tildele SUK midler øremærket Musaharkasten. “Jeg vil se resultater først,” var hans ord til kvinderne – så nu er der endnu en grund til at samle på succeshistorier.

IMG_3749

Vi var også ude og observere hos landbrugsgruppen. Denne gruppe består af 12 kvinder, som også er med i de andre grupper, og de har med SUKs hjælp lejet 4 hektarer jord af den lokale jordejerfamilie Munankami for at dyrke økologiske grøntsager. Her er Ingelis og Aage ved at vise kvinderne, hvordan man laver et bunddække, som forhindrer vand i at fordampe, og som også mindsker ukrudtsmængden.

Besøg hos grupperne

Efter kurset med facilitatorerne, var undertegnede med SUKs medarbejdere på lynvisit rundt til de fem kvindegrupper. Her overværede jeg, hvordan facilitatorerne fortalte om det kursus, de netop havde deltaget i. Desuden fortalte alle om deres lån og opsparing.

IMG_3799.jpg

Det tog en hel dag og var rigtig godt givet ud. Facilitatorerne var virkelig gode til at formidle, særligt historien om bedstemor, mor og datterbananen, husholdningsregnskab og forretningsregnskab var meget populære fortællinger. Der blev også spillet teater.

Det var også rigtig godt at møde alle medlemmerne og få en fornemmelse af grupperne. Mit indtryk er, at vi har tre ret stærke grupper, hvor der er en god fællesskabsånd, et godt fremmøde og masser af videndeling. Så har vi en ret svag gruppe, hvor alle er meget fattige både på økonomiske og personlige ressourcer, men som nok skal komme med i deres eget tempo. Og så en gruppe, hvor halvdelen tilhører de allerfattigste, men samtidig er de mest aktive, med fantastiske køkkenhaver og fornuftige forretningslån, og hvor de lidt mindre fattige ikke rigtig er engagerede nok. Den gruppe kommer nok til at ændre sammensætning. SUKs medarbejdere følger dem tæt.

Herudover er der landbrugsgruppen, hvor nogle klart arbejdede mere end andre. Det fik vi en rigtig god snak om. For det er ikke muligt at dyrke økologiske grøntsager i større skala, hvis man ikke virkelig ønsker at yde en indsats, og det blev vidst klart for alle.

Til sidst var der møde med SUKs medarbejdere, som havde brug for lidt ekstra opbakning og forslag til, hvordan de skal håndtere grupperne. Her fik vi blandt andet talt om, hvor fantastisk “summegrupper” er som redskab for at få folk til at fortælle (det er dem, hvor man siger “nu får du to minutter til at snakke med din sidemand om, hvordan det går med at dyrke tomater”).

Alt i alt superspændende udvikling i projektet. Jeg glæder mig til at følge det via Jyotsna, Menuka og de andre herlige medarbejdere i SUK.

Gem

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s