Et af de vigtige punkter på agendaen for dette projektbesøg i Nepal, var et møde for de unge social arbejdere, som blandt andet er ansat til at varetage formidling til og fra kvindegrupperne. Hovedformålet var at få et overblik over, hvad de har lært, da de for nyligt var på kursus i at lave forretningsplaner. Som nogle måske husker, så er det planen, at socialarbejderne skal hjælpe grupperne med at lave forretningsplaner, så de kan bruge deres nye økologiske viden til at lave noget sammen.
Alt blev tegnet på tavlen som øvelse. De unge havde heldigvis lært en masse meget fornuftige ting, som let lod sig omsætte i billeder (produkt, pris, investeringer, marked, transport, kundegrundlag, konkurrenter…). Billeder er den metode socialarbejderne skal bruge i deres arbejde med grupperne, da disse ikke kan læse og skrive. Interessant nok virkede det også rigtig godt i deres egen gruppe og fik tydeligt nogle af de mere generte til at klare sig bedre end ellers.
Herefter var det tid til at mødes med grupperne. Dels for at evaluere forløbet indtil nu og dels for at introducere forretningsplanerne.
De første to grupper kom dryssende en time over tid…Vi gik ret hurtigt i gang for ikke at spilde tiden for dem, som kom først, og det fungerede fint, at folk bare kom ind og satte sig, når de dukkede op.
I Nepal er det i mange sammenhænge tilladt at kede andre helt vildt meget, med langvarige enetaler i et opskruet tempo (maskingeværssalver af ord, kan man godt føle, når man ikke kan følge med :). Dertil kommer, at de som har mest taletid ofte har et andet sprog end de, som lytter (jeg er altså ikke den eneste, som har svært ved at følge med rent sprogligt).
Den fremgangsmåde hægter selvsagt mange af og for at undgå det, skulle metoden “inddragende formidling” nu stå sin prøve.
Nogle gange tegnede den socialarbejder, som er med som assistent. Med hjælp og forslag fra deltagerne.
andre gange var det en deltager. Det skønne er, at nepalesere (generelt) har utrolig meget humor og er supergode til at “optræde.” Derfor blev vores evaluering både sjov og fik alle med. Det samme gjorde den efterfølgende gennemgang af forretningsplaner. Og metoden fik også denne gang socialarbejderne til at træde mere i karakter. Total succes!
Her fællesfoto med gruppe 2. Der kom desværre ikke så mange, for de bor lidt langt væk. Næste gang har vi aftalt at mødes tættere på deres hjem…
Skoleliv i Nepal 