Skoleliv i Nepal


Styrkelse af de fattigste gennem organisering, ny viden, mad og uddannelse.

Skoleliv i Nepal er en lille landsdækkende dansk forening, som brænder for at give fattige og socialt udsatte mennesker i Nepal bedre muligheder. Det gør vi gennem nedenstående områder.

  • Organisering af piger og kvinder: Vi arbejder med sundhed, mikro-entrepreneurskab og medborgerskab. Blandt andet gennem køkkenhaver, praktisk sundhedsinformation og selvhjælpsgrupper.
  • Selvhjælpsgrupper for unge. Vi støtter unge i at skabe sig en bedre fremtid gennem skabelse af ungenetværk med fokus på øget selvværd, flere kompetencer og stærkere netværk.
  • Støtte til bedre uddannelse for udsatte børn: Vi støtter forbedret undervisning gennem mobilisering af lokalsamfundet, støtte til skolernes kapacitet, IT og danske praktikanter.
  •  Sundhed og økologi: Vi arbejder med skolehaver, økologisk dyrkning og sundhedsoplysning til både børn og voksne.
  • Formidling i Danmark. Vi har mange års erfaring med at skabe dialog med den danske befolkning omkring fattigdom og udvikling i Nepal. Lige nu arbejder vi med projektet Verden på et bræt, som er et brætspilsprojekt for unge på efterskole i Danmark og unge i Himalaya.
    Vi har tidligere lavet projekterne Global Girls, Det uretfærdige Nepalspil til Android telefoner for børn i alderen 7 – 12 år og læringssitet Anjali og Vikram, som er målrettet udskolingen.
    Desuden deltager vi, så ofte vi kan i festivaler (fx. Århus Foodfestival, Århus Festuge og Ungdommens Folkemøde), messer og afholder nepalmiddage, filmaftner og julebanko.
     

Kontakt os:
Tlf: 31 45 02 28
Email: skolemadnepal@gmail.com

Betalingsoplysninger:
Arbejdernes Landsbank
Reg.5329 Konto: 0245436
MobilePay: 24385
CVR. nr. 32627889

Sociale medier:
Facebook
Instagram